onsdag den 28. september 2016

Gruppespil 2. runde

FC København vandt 4-0 over Club Brugge fra Belgien. Stillingen i FCK's gruppe er herefter:

1: Leicesters 6 point
2. FC København 4 point
3. FC Porto 1 point
4. Club Brugge 0 point

I næste kamp skal FCK møde Leicester fra England på udebane.

torsdag den 15. september 2016

Gruppespil 1. runde

FC København er eneste skandinaviske hold tilbage i Europa. Til gengæld spiller de med i Champions League og spillede første kamp onsdag den 14. september. Her blev det til 1-1 ude mod FC Porto fra Portugal. FC København deler nu 2. pladsen i gruppen med Porto.

I all-time tabellen over skandinaviske holde i Europa kan der allerede nu laves nogle konklusioner selvom den europæiske sæson kun lige er begyndt. Det ligger fast at Stabæk bevarer deres 33.plads og at AIK og Norrköping bevarer deres pladser som henholdsvis nummer 6 og 15. Strømsgodset og Häcken falder hver en plads ned på listen på grund af dårlige resultater. De er nu nummer 44 og 45.
Det er også så godt som sikkert at Rosenborg og IFK Göteborg bevarer deres 1. og 2. plads, de har nemlig et stort forspring til FC København som er eneste klub der kan tage flere point i denne sæson.
FC København går fra en samlet 4. plads til en samlet 3. plads, og overhaler dermed for første gang rivalerne fra Brøndby IF, der må bytte plads med FCK!
Odd springer frem fra en placering som nummer 50 til, til nu at være nummer 39. SøderjyskE der debuterede i Europa har allerede klaret sig som den 63. bedste og overgår klubber som AC Horsens og GAIS. FC Midtjylland er nu at finde i All-time top 20. De bevæger sig fra nummer 22 til nummer 19.
Den samlede All-time bringes her på siden når FC København er slået ud af Europa.

Hvis man kun ser på dette årti, altså resultater fra 2010 og frem så ser top 5 sådan ud:

1: FC København  70 point (flere kan tjenes i denne sæson)
2: Rosenborg BK   38 point
3: Elfsborg             30 point
4: Malmö FF          28 point
5: Molde                 28 point